Studsgårds Grønne Bydel

II Studsgård er der et særligt boligområde på Voldsgårdvej, kaldet “Studsgårds Grønne Bydel”. Her har Herning Kommune udstykket byggegrunde med særlige krav. Studsgårds Grønne Bydel skal bestå af miljørigtigt byggeri bestående af en palet af forskellige boligtyper, leje- andels- og ejeboliger, ældreboliger, døgn-institution, parcelhuse, og dobbelthuse, med forskellige grundtyper varierende fra tæt-lav og åben-lav bebyggelse på forholdsvis små grunde, til husmandssteder/jordbrugsparceller på op til 0,5td. land.
Det miljørigtige består blandt andet i, at følgende krav skal være opfyldt:
• Der bygges af miljøvenlige materialer.
• Lavt energiforbrug, energi A huse.
• Alternative energikilder f.eks. masseovn, brænde/stokerfyr, solvarme, solceller.
• Miljørigtig affaldshåndtering, her tænkes bl.a. på komposteringsanlæg og evt. på lokal spildevands afledning.
• Måske grønne tage med bevoksning af husløg græs etc.

Film om Studsgårds Grønne Bydel:

Her skal du bygge bæredygtigt

Den Grønne Bydel del 1
Den Grønne Bydel del 2
Den Grønne Bydel del 3
Den Grønne Bydel del 4
Den Grønne Bydel del 5
Den Grønne Bydel del 6

 

Vi har rigtig meget at byde på og ønsker du at vide mere om at bo i Studsgård er du velkommen til at kontakte Borgerforeningen.